KOMMENDE UDSTILLINGER

Randers Kunstmuseum arrangerer 3-4 særudstillinger om året. Læs om de kommende udstillinger I 2018-2019

24. november 2018 til 31. marts 2019 
KUNSTNERBRØDRE - RING OG BRENDEKILDE

Kunstnerbrødre - Ring og Brendekilde

24. november 2018 til 31. marts 2019

Randers Kunstmuseum, Brandts – Museum for kunst & visuel kultur og Nivaagaards Malerisamling forbereder en større forskningsbaseret udstilling, fagfællebedømt publikation samt omfangsrig formidlingsportefølje om de to danske kunstnere H. A. Brendekilde (1857-1942) og L. A. Ring (1854-1933). Med udstillingen og sammenstillingen af Ring og Brendekilde sigter museerne i fællesskab efter at belyse et særligt kapitel i dansk kunst i perioden 1880-1920, men også et usædvanligt kunstnerisk parløb. Projektet udforsker og fortæller den ufortalte historie om L.A. Ring og H.A. Brendekildes nære venskab og fælles kunstneriske idealer – men også om vejene, hvor de skiltes.

Laurits Andersen (L.A. Ring, 1854-1934) og Hans Andersen (H.A. Brendekilde, 1857-1842) var som brødre. De to kunstnere mødte hinanden på Det Kgl. Danske Kunstakademi omkring 1877. For at signalere deres herkomst, og måske også for ikke at blive forvekslede, tog de begge navn efter de landsbyer, de kom fra, nemlig landsbyen Ring tæt på Næstved og Brændekilde på Fyn. De var begge vokset op i fattige kår og delte i en periode både atelier og værelse i København, hvor de også brugte hinanden som modeller. I det hele taget kom de to i udtalt grad til at dele tanker og konkrete kunstneriske idéer.

Fælles for Ring og Brendekilde er en række motiver, men også centrale eksistentielle temaer på tværs af tid. Fra det politiske opgør i 1880’ernes gennembrudsværker til 1890’ernes mere symbolsk livstolkende udtryk, hvor naturen og landskabet spejler figurernes stemninger, livsvilkår og tanker. Ring og Brendekildes tidlige motiver er velkendte og har gjort deres indtog som realismens fremmeste eksempler i dansk kunst. Der er skildringer af årets gang på landet; regnvåde gråvejrsbilleder af landsbygader, opkørte veje dækket af sne, skovbilleder med spirende anemoner og furede marker, hvor jorden næsten springer os fugtig i øjnene.Overfor Ring og Brendekildes værker bliver vi som beskuere en form for voyeurer, idet vi, uden at blive set, får adgang tilværelsen på landet og arbejdernes værksteder på tværs af tid; kirkegængerne om søndagen, det fattige barn på en trappesten og den gamle kone på kirkegården. Det er Rings monumentale arbejderskildring ”I Høst” fra 1885 og Brendekildes berømte ”Udslidt” fra 1889, der i bedste, franske stil skildrer det dramatiske øjeblik på marken, hvor en ældre landarbejder har givet op og er udåndet under byrden af det tunge arbejde.

Gråvejret bliver imidlertid ikke ved. Og efter en lang række kompromisløse ungdomsværker, hvor ønsket om et politisk og samfundsmæssigt systemskifte formuleres skarpt, bliver både L.A. Ring og Brendekilde mindre samfundsmæssigt udæskende i deres senere værker. Brendekilde helliger sig anekdotiske hverdagsscener henlagt til den blomstrende sommer, mens også Ring producerer en række livsbekræftende landskaber skildret med en tindrende lys- og farveglæde.

L.A. Ring og Brendekilde repræsenterer som biografiske personer selv rejsen fra fattige kår til borgerlig velstand og fra land til by og er som sådan interessante case studies i tiden. Men dernæst lever de to malere netop i en tid, der er præget af store politiske og sociale forandringer. Tiden omkring år 1900 er markeret ved interessen for sociale spørgsmål, i kunsten såvel som i litteraturen bølger kravet om realisme, symbolisme og faren for skønmaleri frem og tilbage med drøje hug til følge. Ring og Brendekilde danner for eksempel forlæg for kunstnervennerne i Henrik Pontopiddans roman Nattevagt fra 1894, hvor en af hovedpersonerne kommer til at svigte sin moralske forpligtelse og forfalder til dekadente, symbolistiske drømmebilleder.

Hvordan påvirker L.A. Ring og Brendekilde hinanden til i første omgang så kompromisløst at introducere realismen i dansk kunst? Hvem er deres samtidige, deres internationale inspirationskilder? Og hvordan går det til, at det især er L.A. Ring, der i dag er gået over i dansk kunsthistorie med over 180 værker i museumseje, mens Brendekilde på trods af auktionshusenes fortsatte interesse kun er repræsenteret med 37 værker på danske museer? Hvad er det, der kendetegner de veje, de hver især træder ind på? Og endnu mere interessant: Hvorfor forlader begge malere den kompromisløse realisme og overgår til andre og ofte mere solbeskinnede motiver? Og ikke mindst: Hvordan blev deres værker modtaget i samtiden? Det er nogle af de spørgsmål, udstillingen om L.A. Ring og H.A. Brendekilde tager op.