HELEN SCHOU - Monumenternes kvinde

Stor retrospektiv udstilling med ét af det 20. århundredes store kvindelige kunstneriske forbilleder, billedhuggeren Helen Schou (1905-2006).

HELEN SCHOU - Monumenternes kvinde

27. september 2020 - 7. marts 2021

Helen Schou huskes særligt for to monumentale bestillingsværker; rytterstatuen af Kong Christian X (1955) i Aarhus og Den Jyske Hingst (1969) i Randers. Som en af få danske kvindelige kunstnere bevægede Schou sig med de to monumentale værker ind på et traditionsbundet og mandsdomineret kunstnerisk felt, en kunstnerisk og fysisk bedrift som udstillingen sigter efter at belyse og markere. Det var ikke uden problemer for Schous virke som kunstner, at hun var kvinde. En ofte gengivet anekdote fra Helen Schous biografi handler om Statens Museum for Kunsts daværende direktør Leo Swane. I forbindelse med, at Schou i 1942 vandt bestillingen på Christian X-monumentet til Aarhus, skrev han i en kronik: ”Kvinder kan ikke lave rytterstatuer.” Det var ikke blot en fornærmelse mod Schou, der havde vundet opgaven foran flere mandlige kunstnerkolleger. I videre forstand var det en bemærkning, der var typisk for tidens syn på kvindelige kunstnere.  

Udstillingen tager afsæt i Schous arbejde med Den Jyske Hingst, der er den egentlige baggrund for, at udstillingen vises på Randers Kunstmuseum. Med sin placering på Østervold har skulpturen gennem 50 år været et kendt og elsket vartegn for Randers by. Mange kender skulpturen, men meget få kender kunstneren bag. Målet med udstillingen er derfor at give publikum et bredt indblik i Schous kunstneriske arbejde og samlede produktion belyst gennem en række tematiske snit; Fra skitse til monument, Værker i det offentlige rum, Drømmen om en hest og Rytterstatuen.

Helen Schou
Helen Schou blev født Rée i en yderst velhavende familie, der beredte hende en privilegeret og kulturelt dannet opvækst. Allerede som barn elskede hun at tegne og havde helt åbenbart talent for det. I en ung alder blev hun ramt af alvorlig sygdom, hvor hun længe var sengeliggende. Som en del af genoptræningen ordinerede lægen ridning, med begrundelsen at det var en nænsom form for motion, hvor hesten gjorde benarbejdet. Hermed var de to hovedspor i den unge Helens livsbane lagt ud: kærligheden til billedkunst og heste.

Helen Schou beskrives som en usædvanligt selvstændig personlighed, der på flere planer brød med tidens kvindesyn. Som ung var hun en af Danmarks førende eliteryttere, men hun valgte at blive billedhugger i den helt store skala og endte med at excellere indenfor ryttermonumentet – en genre der dengang blev opfattet som forbeholdt mandlige kunstnere. Samtidig var hendes ungdom præget af konservative rammer. Selvom forældrene opmuntrede hendes kunstneriske talent og sørgede for, at hun fik privat tegne- og maleundervisning fra 17-årsalderen, forbød de hende at forfølge den bane, hun selv ønskede, nemlig at søge ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her var der i 1924, efter års ihærdig kunstpolitisk indsats fra engagerede kvindelige kunstnere, blevet indført fælles undervisning for kvinder og mænd. I stedet opfordrede de hende til at uddanne sig i Paris.

Først da hun i 1926 blev gift med ungdomsvennen Holger Høiriis Schou, der også kom fra en velhavende familie og støttede hendes ambitioner i ét og alt, kunne hun søge ind på akademiet. Hvor mange andre kvinder måtte opgive kunstnergerningen, når de fik mand og børn, var det qua familiens standsmæssige økonomi uproblematisk for Schou at forene de to ting. Datteren Eva var således kun et år gammel, da Schou blev optaget på Akademiet i 1927. Senere byggede Høiriis Schou et stort atelier til hustruen ved siden af deres pragtvilla i Charlottenlund, hvor hun havde ideelle rammer til at udvikle sin billedhuggerkunst. Selvom hun altså personligt havde privilegier, var hun meget optaget af det kunstpolitiske arbejde for lige vilkår kønnene imellem. Og som kunstneren bag de krævende monumentalskulpturer, rytterstatuen af Kong Christian X og Den Jyske Hingst, der hver tog mere end ti år af hendes liv at færdiggøre, blev hun hyldet vidt og bredt for at løfte opgaver, som de færreste i samtiden troede en kvinde kunne magte.

I en årrække var Helen Schou elev af Einar Utzon-Frank (1888-1955) på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og hun var nok den, der med størst succes formåede at videreføre arven fra læreren og føje nye dimensioner til. I en kunstnerisk brydningstid, skabte Schou naturalistiske værker, men havde også et fokus på de abstrakte værdier. Hendes store tekniske kompetencer og særlige bevægeliggjorte klassicisme skabte hun ikke blot store monumenter, men også virtuose skulpturer som ”Hest overfaldes af slange” (1936) og ”Styrtende amazone” (1936).

Schou omtales som hesteelsker, hestedyrker og hestekender. Hendes studier af heste var omfattende, men hun var også stærkt optaget af ryttermonumenterne, hun mødte på sine mange rejser i Europa. Ydermere fordybede hun sig i menneske- og hesteanatomistudier og deltog i at dissekere heste på Landbohøjskolen. Selvom hesten var et yndet motiv for Schou, så var det ikke det eneste hun beskæftigede sig med. Hun har udført en lang række dyreskulpturer, hvor flere af dem er blevet til under ophold på svigerforældrenes landejendom, Donse, hvor det var muligt at studere dyrene i deres naturlige omgivelser. Hun har desuden lavet en række menneskeskildringer, portrætbuster og portrætarbejder.

Læs mere om udstillingen i museets tidsskrift UDTRYK eller i publikationen HELEN SCHOU - Monumenternes kvinde.

 

HELEN SCHOU - Monumenternes kvinde. Foto: Mark Dyer

Bag om udstillingen

I Randers By er Schou repræsenteret med to hovedværker, men Randers Kunstmuseum har ingen skulpturer af Helen Schou, hun er kun repræsenteret på tre danske kunstmuseer. En række skulpturer til udstillingen er hentet i parker og byer, hvor de nu vil blive savnede. Mange af de originalmodeller og støbeforme der ligger til grunds for skulpturerne er destruerede. Kun få museer og kommuner har haft rum til at opbevare dem. I Randers var den negative støbeform til Den Jyske Hingst destrueret, mens modellen til rytterstatuen af Kong Christian X heldigvis var bevaret i kælderen under Arne Jacobsens rådhus i Århus. De mange dele er nu blevet samlet til udstillingen i Randers. At lave en retrospektiv udstilling har på den baggrund været et udfordrende og kostbart projekt og vi sætter stor pris på den velvillighed vi har mødt i forbindelse med udstillingen. Tak til Statens Museum for Kunst, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, CLAY Keramikmuseum Danmark, Det Grønne Museum, Aarhus Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Randers Kommune, De Veterinære Samlinger, Havekulturfonden, JACKSONS.SE – STOCKHOLM, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A, SEGES for jeres beredvillige udlån af værker til udstillingen. En række private samlere har sagt ja til at udlåne en række af kunstnernes bedste værker. Vi er glade for at kunne præsentere dette udvalg af værker for offentligheden såvel i udstillingen som delvist også i bogen her. Vi benytter denne lejlighed til hjerteligt at takke Jer alle, som nu for en tid må undvære Jeres værker. Tak til Helen Schous familie.

I arbejdet med at skaffe det økonomiske grundlag for gennemførelsen af udstilling, publikation og formidling har vi mødt en enestående generøsitet fra en række fonde. Vi er dybt taknemmelige. Uden Jeres støtte havde det været umuligt at realisere udstillingen, publikationen og formidlingen.

Udstillingen er realiseret med støtte fra:

Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs fond