Workshop med Mormor

Mormor. Fra udstillingen ”Hello Denmark” hos Dansk Arkitektur Center. Foto: Rune Slettemeåes

I uge 32 får børn i Randers mulighed for at deltage i en workshop sammen med kunstneren Mormor. Workshoppen hedder "By vs. Natur. Hvad er fedest at male?" og kommer til at foregå torsdag 6., fredag 7. og lørdag 8. august kl. 10-15.

Workshoppen er for dig, der gerne vil lære mere om kunst, maling og tegning samtidigt med, at du får set byen og naturen i nærheden af Randers Kunstmuseum. Sammen skal vi på en dejlig gå-tur, hvor vi bl.a. lærer at finde inspiration, øver os i at skitse og laver et fælles kunstværk.

Mormor garanterer for nogle hyggelige dage og har desuden lovet at afslutte workshoppen med en rigtig god overraskelse.

Workshoppen tager fem timer. Man kan tilmelde sig én ud af tre mulige dage, 6. 7. eller 8. august. Der kan deltage op til 15 børn per dag. Tilmelding skal ske til Randers Kunstmuseum på info@randerskunstmuseum.dk eller på telefon 86 42 29 22.

Workshoppen er gratis, men fordrer tilmelding
Aldersgruppe: 9 til 15 år  
Mødested: Randers Kunstmuseum
Eventet er støttet af Eventsekretariatet og Randers Festuge