Vi siger farvel til en publikumssucces

Søndag d. 31. marts lukkede udstillingen KUNSTNERBRØDRE - L. A. Ring & H. A. Brendekilde efter en meget velbesøgt udstillingsperiode.

H.A. Brendekilde. Paa forbudne veje, 1886. Olie på lærred. 160 x 126 cm. Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur. Foto Lars Bay (udsnit)

Over 16.000 besøgende nåede at opleve den anmelderroste udstilling om kunstnerne L.A. Ring og H.A. Brendekilde på Randers Kunstmuseum, som lukkede i søndags. Museet er stolte over, at så mange havde lyst til at opleve udstillingen og takker for den store interesse. Vi har nydt at have de mange mesterværker hængende og dele dem med Jer. 

Udstillingen rejser nu videre til Brandts – Museum for Kunst & Visuel Kultur, hvor den vises fra den 12. april til 25. august 2019 og efterfølgende på Nivaagaards Malerisamling fra den 21. september
til 26. januar 2020.
Museet sender 10 værker af L. A. Ring og museets flotte keramiske krukke af H. A. Brendekilde på turné med udstillingen. Museet har været meget taknemmelig for de mange udlån, vi selv har kunnet nyde godt af under udstillingen og ønsker vores samarbejdspartnere held og lykke med udstillingen.

L.A. Ring I høst, 1885. Olie på lærred,190,2 × 154,2 cm. Statsministeriet - i depot på Statens Museum for Kunst. Foto SMK Foto