Torsdagsdialoger efterår 2018

Torsdag d. 6. september skydes efterårets Torsdagsdialoger i gang med en snak om Jørgen Sonnes værk "Romersk Karneval". I foråret 2018 inviterede cykelsmed Claus Ørsted og museumsdirektør Lise Jeppesen publikum med på rejse i kunstnernes fodspor. Nu fortsætter rejsen i fem nye dialoger.

Jørgen Sonne: Romersk Karneval, 1846. Olie på lærred, 65,0 x 91,5 cm

Hver torsdag fokuseres på en rejseskildring i museets righoldige samling. Hør historien bag værkerne, om kunstnerne og rejserne. Som altid har Ørsted mulighed for at medbringe artefakter fra cykelsmedjens kælder, så Randers Kunstmuseum tager forbehold for vilde udflugter og tvivlsomme fakta.

Der er fri entré til dialogerne.

Program

Torsdag den 6. september kl. 15.
Jørgen Sonne: Romersk Karneval, 1846. Olie på lærred, 65,0 x 91,5 cm.

Torsdag den 20. september kl. 15
Achton Friis: Teufelkap, Grønland, 3. maj 1908. Olie på lærred, 39 x 49,5 cm.

Torsdag den 11. oktober
Per Neble: Århus tur- retur, ca. 1980. Blandede materialer, 65 x 120 x 50 cm.

Torsdag den 25. oktober kl. 15
Niels Larsen Stevns: Udsigt fra slotspladsen i Cagnes, 1923. Olie på lærred, 65 x 81 cm.

Torsdag den 8. november kl. 15
Poul Anker Bech: I drift, 2003. Del af serien Det tabte land, 2003-2005. Olie på lærred, 195 x 360 cm.