Søndagsomvisning den 4. november

Omvisning

Kom til omvisning i Ultima Thule - Henrik Saxgren søndag d. 4. november kl. 14.
Få de uddybende historier om de både barske og poetiske fotografier fra et sjældent fremmeligt område af Grønland.
Det er ligeledes sidste chance for at opleve den populære udstilling, som har sidste åbningsdag denne søndag.

Lidt om udstillingen:
I perioden 2014 til 2016 har Saxgren dokumenteret fangerkulturen på kanten af verden og på kanten af tilværelsen. I samspillet mellem naturen og fangernes liv har han fundet stof til udstillingen Ultima Thule. Grønland har gennem tiden fascineret en række kunstnere, og deres værker beretter om naturens skønhed, men også om frygt, fascination, undergang og overlevelse på trods.

Saxgren har taget en række enestående billeder af de måske sidste mennesker, der stadigvæk lever i Grønlands i dag truede fangerkultur. Han har været med, når fangerne har jagtet isbjørne, hvalrosser, narhvaler og remmesæler. Han har været helt tæt på de voldsomme dramaer i kød og blod. Men også besøgt fangernes huse og skabt en række personlige portrætter. Udstillingen viser en række monumentale fotografier i krydsfeltet mellem antropologisk dokumentarisme og æstetisk fotokunst i verdensklasse.