Mimbo Jimbo laver kunst

I vinterferien kan man møde Jakob Martin Strids kendte elefant, Mimbo Jimbo. Sammen med sine venner hælder han maling ud på gulvet for at skabe et kunstværk…

I dag skal Mimbo Jimbo lave kunst. Han ruller et lærred ud. Og åbner en spand med gul maling… hælder det ud. Så. Nu blev det helt gult.
Så tager han en tube med blå maling og kommer ud midt i det gule. … og tramper i det. 
Men det er ikke nok…

Det bliver et frygteligt og meget underholdende rod, hvor alle mulige strategier må tages i brug. Ind i mellem må publikum op og hjælpe til, så maleriet kan blive færdigt. Hvordan det kommer til at se ud, ved ingen, før forestillingen er slut.

Tid: Lørdag d. 16. februar kl. 11. og kl. 13
Sted: Store Sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Arrangeres af Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek.

Forestillingen er gratis, men kræver billet.
Billetsalget starter 1. februar kl. 9 på Randers Biblioteks hjemmeside.
For forestillingen kl. 11 - UDSOLGT
For forestillingen kl. 13 - UDSOLGT

 

Forestillingen Mimbo Jimbo laver kunst henvender sig til de 5-10-årige og bliver iscenesat af performanceteatret LIMINAL i tæt samarbejde mellem instruktør Adelaide Bentzon og de medvirkende: Daniel Norback, Helene Kvint og Erik Pold.
Scenografi: Lisbeth Burian
Masker: Karin Ørum
Musik: Jens B. Christiansen
Foto: Malle Madsen

Forestillingen er baseret på historien Mimbo Jimbo laver kunst af Jakob Martin Strid, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency. Forestillingen er skabt med støtte fra Statens kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst, Statens kunstfonds musikudvalg, A.P. Møller fonden og Ole Kirks fond.