Flagworkshop og offentlig omvisning

I Randers Festuge kan du blive klogere på flag. Deltag i en flagworkshop eller tag med på en offentlig omvisning.

Hesselholdt & Mejlvang: Native, Exotic, Normal Circle of Flags, 2016. 12 flagstænger. 12 flag. Farvet fiberglas og polyester. Foto: Lone Eriksen

FLAG-WORKSHOP

17. august 2019 kl. 11-14

Hvis du skulle lave dit eget flag, hvordan skulle det så se ud? Med inspiration i den nyåbnede særudstilling "FLAG - objekt, ikon, symbol", arbejder vi, sammen med kunstner Lise Skou, med flagets betydning. Med flagrester og genbrugstekstiler skaber vi ved hjælp af sakse og symaskiner vores egne flag for fremtiden. Kom og få en forsmag på Randers Kunstmuseums Billedskole og mød skolens underviser Lise Skou.

Sted: Kunstværkstedet, Randers Kunstmuseums Billedskole, 2. sal.
Fri entré

INTRODUKTION TIL FLAG – OBJEKT, IKON, SYMBOL

17. august 2019 kl. 14

Danernes fane, Dannebrog, fortolkes i udstillingen "FLAG - objekt, ikon, symbol" af en række billedkunstnere. Få en introduktion til en række morsomme og festlige, men også politiske og kritiske værker. Hvad er national identitet i dag?
Gratis efter betalt entré

BREAK YOUR FRAME

17. august 2019 kl. 15-22

Få en forsmag på KUNSTLab - Et kunsthold for unge på endagsfestivalen Break your Frame. Deltag i en kunstworkshop, hvor der skabes et stort fælles flag på ramme og mød Randers Kunstmuseum og underviser Lise Skou, der står klar til at svare på spørgsmål om det nyopstartede hold.