På tur i dansk kunst fra Guldalderen til Hammershøi - Omvisning den 10. juni kl 14

Søndag den 10. juni kl. 14 viser museumsdirektør Lise Jeppesen rundt i udstillingen HAMMERSHØI OG DANSK KUNST - ORDRUPGAARD 100 ÅR.

Udsnit af Vilhelm Hammershøi. Solstråler eller Solskin. (1900). Fotograf Anders Sune Berg

04. juni 2018 - Oprettet af Lise Jeppesen

På udstillingen præsenteres 32 hovedværker fra Ordrupgaards værkerne i dialog med en række malerier fra Randers Kunstmuseums righoldige samling. Samlet viser udstillingen en præsentation af nogle af de bedste værker i dansk billedkunst 1840-1920 overhovedet. Hele to værker fra den famøse danske Kulturkanon udstilles, nemlig Vilhelm Hammershøis Solstråler eller Solskin (1900) og L. A. Rings: Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900). På omvisningen tager vi på en lystvandring fra J.Th. Lundbyes (1818-1848) romantiske guldaldernatur med klare farver og dybe motiver, til Theodor Philipsens (1820-1920) danske impressionisme med sanseligt lys. Vi ser på Fynboernes farverige landskaber og L.A. Rings nedtonede og dystre realisme. Omvisningen kulminerer med Hammershøis tomme og tyste stuer – de smukke og melankolske universer, som har gjort ham til Danmarks måske mest kendte maler i udlandet.

Omvisningen er gratis efter betalt entré til særudstillingen.