Kunstlaboratoriet

Kunstlaboratoriet er Randers Kunstmuseums rum til mindre eksperimenterende udstillinger - aktuelt vises idémanden og kunstneren Kent Zahlls opfindelser og objekter

Kunstlaboratoriet er blevet omdannet til et rent raritetkabinet i den aktuelle udstilling KENT ZAHLL. Her indgår frikadeller, svævende høns, mekaniske grise, amøbelignende transportmidler og en kunstkender. Mange af kunstværkerne kan sættes i bevægelse - for en gangs skyld må kunsten gerne berøres. Kent Zahll er måske mest kendt for sin happening Frikadellens flugt over plankeværket, men udstillingen byder på mangt og meget og vidner om Zahlls store kærlighed til fundne materialer.  En kunstnerisk legeplads kendetegnet ved humor, surreel absurditet og politisk alvor!  


Udstillingen vises året ud. Den indgår i serien RANDERS REBELLER,  der sætter fokus på mønsterbrydere, dadaister og originaler fra Randers. Den blev indviet ved en torsdagsdialog mellem cykelsmed Claus Ørsted og museumsdirektør Lise Jeppesen den 8. december.

Der er fri entré

  Med venlig hilsen,