Bag om ÅNDEHULLER

Finn Have fortæller om udstillingen ÅNDEHULLER og dens tilblivelse

08. november 2017

Onsdag 15. november kl. 19-20.30 

Finn Have fortæller om udstillingen og dens tilblivelse gennem hans rejseskildringer fra mange dele af verden såsom Nykøbing Mors, København, Stockholm, Helsinki, Hannover, Berlin, Budapest, Barcelona, Madrid, Venedig, London, New York, Sao Paulo, Nagoya m.fl. Han beskriver selv, hvordan han ofte søger ud i byens grønne områder, parker eller ligende, når han besøger nye steder og har fået nok af det hektiske storbyliv. 

"Her hvor storbyens åndehuller findes, her hvor træer og planter giver en fornemmelse af naturens pulsslag, her hvor roen for en tid kan falde over en, selvom man ofte rives ud af drømmene, da disse steder også tiltrækker rekreative aktiviteter, og man således bliver mindet om, at stederne er storbymenneskets åndehuller og således også afspejler det liv, som leves omkring åndehullet." (Finn Have) 

Entré: 50 kr. 
Randers Kunstmuseums Venner: Fri entré