Efterårsferie for børn - Fuglekasseworkshop

I efterårsferien laver vi på Randers Kunstmuseum Fuglekasseworkshop for børn

16. oktober 2017 - Oprettet af Anne Sophie Lykke-Poulsen

Her kan man udsmykke sin egen fuglekasse præcis som man vil. Inspireret af kunstmuseets særudstilling ÅNDEHULLER - FINN HAVE dykker vi ned i nogle af de elementer, som kunstneren bag udstillingen beskæftiger sig med i kunsten. Fuglekasserne hænges efterfølgende op i udstillingen og bliver del af et stort fælles værk, som laves i samarbejde med kunstneren. Børnenes fuglekasser kan naturligvis hentes hjem til rette ejermand efter udstillingens afslutning d. 21. januar 2018.

Randers Kunstmuseums efterårsferieaktiviteter laves i samarbejde med BørneKultur Ugen som i år fylder 20 år. I den anledning drager vi sammen ud i oplandet for at skabe kulturoplevelser for børn.

Datoer for Fuglekasseworkshop:

Onsdag d. 18. oktober kl. 10 -15. Sted: Ålum Forsamlingshus, Gl. Viborgvej 374, 8920 Randers NV

Torsdag d. 19. oktober kl. 10-15. Sted: Tånum Forsamlingshus, Genvejen 7, 8920 Randers NV

Fredag d. 20. oktober kl. 11-14. Sted: Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, 8900 Randers

Lørdag d. 21. oktober kl. 11-14. Sted: Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, 8900 Randers 

Der er gratis adgang for 1 voksen i følge med barn/børn til workshoppen på Randers Kunstmuseum.