Send et postkort fra Randers Kunstmuseum

Hvilken farve har en UFO og hvordan kan en solnedgang se ud? Randers Kunstmuseum har lanceret et nyt formidlingstiltag til børn, hvor man kan male og eksperimentere med sine egne postkort.

01. juni 2016 - Oprettet af Lise Jeppesen

Man kan lade sig inspirere af flere af museets store mesterværker, og her give sit eget bud på, hvordan man synes mesterværkerne
også kan se ud. 

Fantasien kan slippes løs, hvordan kan Niels Ebbesen og den yndige Madam Wulden se ud, hvis man ændrer
på farverne? Rigtig mange børn har allerede benyttet sig af muligheden for at lave deres egen version af
udvalgte mesterværker. Det er gratis at tegne postkort og frimærker kan købes i museumsbutikken. Børnehaver og institutioner er velkomne. Husk at melde Jeres besøg. 

Inden længe står sommerferien for døren. Tag børnene eller børnebørnene med i Kulturhuset og gå på opdagelse på Randers Bibliotek, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum.