KO-QUIS - Utraditionel tegnekonkurrence for børn!

I forbindelse med åbningen af udstillingen LYSETS OG FARVENS MESTER - Theodor Philipsen lørdag den 13, august kl. 13 inviterer Randers Kunstmuseum til tegneværkstedet KO-QUIS ved indgangen til Kulturhuset. Her arbejdes ikke efter nøgenmodel, men efter en rigtig ko! Koen Ena og kalven Gerda glæder sig til at blive foreviget

Theodor Philipsen: Tyrekalven, 1879

12. august 2016 - Oprettet af Lise Jeppesen

Værkstedet finder sted den 13. fra kl. 11-13. Vi har feltstole, blyanter, tegnebrædder og papir, så det er bare at møde op. 
 Vi håber på sol! Theodor Philipsen var berømt som Danmarks første impressionist, men også som Danmarks førende komaler! Nu inviterer vi børn til at gøre ham kunsten efter. Der er præmie til den bedste tegning! Tilmelding er ikke nødvendig.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Landboforeningen Kronjylland!