INTRODUKTION TIL SALA - søndag den 19. juni kl. 14

Søndag den 19. kl. 14 er der offentlig omvisning i udstillingen EUGÈNE DE SALA - Maler og myte

16. juni 2016 - Oprettet af Lise Jeppesen

Jeg kender Picasso, som ingen dansker kender,
jeg kan ham udenad, imellem venner.
Jeg siger dig – Cézanne han er min yndlingsnode,
Ham kan jeg spille baade med og uden Hode

Jens August Schade: ”Studium”, Sjov i Danmark (1928)

Schades humoristiske skildring af kunstneren i Sjov i Danmark var inspireret af Eugène de Sala (født Salomonsen).
Ofte var der ikke langt til forbillederne, og så alligevel, besøg udstillingen og døm selv! Søndag den 19. juni kl. 14 viser vores dygtige omviser Mikkel Elming rundt i udstillingen og fortæller om Salas liv og kunst. 

Omvisningen er gratis efter betalt entré til udstillingen