INGE RASMUSSEN MINDEOPHÆNGNING

Maleren og grafikeren Inge Rasmussen ville være fyldt 80 år sommeren 2016. Det markerer Randers Kunstmuseum i august med en mindeophængning i KUNSTLABORATORIET. Her vises primært malerier, men også enkelte skitser og grafiske værker, der genkalder hendes værdifulde og originale betydning som bidragyder til den koloristiske tradition

Inge Rasmussen: Mutfak, mit tyrkiske køkken, 1975. Olie på lærred, 85 x 100 cm. Privateje

04. august 2016 - Oprettet af Lise Jeppesen

INGE RASMUSSEN

Motiverne til sine farvestrålende billeder hentede Inge Rasmussen bl.a. i Randers og Tyrkiet. Ofte repeteres et elsket motiv i flere medier og udgaver.

Af særlig betydning blandt Inge Rasmussens mange rejser var det første møde med Istanbul. Et besøg, der gav nærende inspiration til Inge Rasmussens usædvanlige koloristiske begavelse og som blev fulgt op af en række længere ophold: ”Jeg fik lyst til at give mig den rene farve i vold. Det var farveglæden i Orientens folklore, der smittede.”

Inge Rasmussen blev uddannet indenfor på Århus Kunstakademi under bl.a. læreren Niels Lergaard. Omdrejningspunktet i hendes kunst blev måske netop kontrasternes møde. I hendes kunst mødtes de nære og de fjerne horisonter, Randers og Istanbul, den varme og den kolde farve, den europæiske malertradition og den orientalske folklorekunst i en harmonisk balance. 

Tak til alle de private udlånere, der med stor velvillighed har bidraget til ophængningen.

Ophængningen vises fra den 5. august til den 4. september 2016

Tirsdag den 16. august kl. 16

RECEPTION OG UDSTILLINGSMARKERING – INGE RASMUSSEN

Reception i anledning af, at Inge Rasmussen i sommeren 2016 ville være fyldt 80 år. Museumsdirektør Lise Jeppesen fortæller om Inge Rasmussens malerier fra Randers og Istanbul og går i dialog med kunstnerens søn Peter Rasmussen. Alle er velkomne. Fri entré