Onsdagsakademi

Om kunsten at tegne og tegningens kunst

I efterårets onsdagsakademi vil kunsthistoriker og tegnelærer Jef Carstens fortsætte sine tegnekurser. Kurserne bygger på tanken om “at tegne er at se” og arbejder med en række tegneøvelser, der åbner øjet for billedsprogets grundliggende visuelle og kreative elementer. Kurserne vil finde sted i museets samling og hente eksempler fra og referere til de udstillede værkers formsprog. Der vil blive introduceret til de udvalgte kunsthistoriske perioders særlige streg og tegnestil og arbejdet med model, opstillinger, syns- og sanseøvelser ledsaget af meditativ musik fra de berørte perioder.

Randers Kunstmuseum ønsker med onsdagsakademiet at bygge bro mellem museets samling og kunstneriske teknikker. Kurset blev lanceret med stor succes i foråret 2016 og gentaget efteråret 16 og foråret 17. Efterårets tre nye arrangementer er således både en opfølgning af de tidlige kursers grundkoncept, men vil blive suppleret med nye tegneeksempler og tegnepædagogiske indspark.

Man kan sagtens deltage som nybegynder.

 Program: 

  • 30. august kl. 18-20: Konstruktionen og det åndelige i kunsten. Fra punkt til linje og form. 
  • 25. oktober kl. 18-20:Guldalder: Den romantiske streg. Croquistegning efter model. 
  • 29. november kl. 18-20: Modernisme: Om at gå tur med den frie legende streg.

Pris: 75 kr. pr. gang inkl. en sandwich. Ved samlet tilmelding til alle tre kurser: 200 kr. Betaling ved tilmelding i museets reception senest mandagen inden kurset. Max. 35 deltagere.