FarveLAB - et krydsfelt mellem kunst og naturvidenskab

Hvordan skabes farver? Og hvorfor oplever vi farver, som vi gør? Hvordan ville verden se ud, hvis der ikke fandtes farver? Og hvorfor er farver vigtige for os mennesker?

Det er spørgsmål Randers Kunstmuseum giver vores yngre publikum og deres familier muligheden for at undersøge og eksperimentere med i museets mobile FarveLAB, der nu kan opleves i samlingen.

Farver er naturvidenskab. Vi kan systematisere dem og analysere dem, og på den måde forklare dem. Men farver er naturligvis også kunst, som vi oplever, føler og kommunikere med. Disse to tilgang til farven er et vigtigt indholdsmæssigt omdrejningspunkt i det mobile FarveLAB, hvor den videnskabelige farvelære og den personlige sansemæssige oplevelse af farven kan tilegnes gennem fysiske eksperimenter og sanseoplevelser.

Impressionisterne var de første til at bane vejen for den nye interesse for farven. De var optaget af, hvordan farver skifter alt efter lysets styrke og karakter. De gik derfor væk fra lokalfarven - en tings farve - uafhængigt af lyset. Dette kan du og dine børn og børnebørn nu selv opleve og eksperimentere med i FarveLAB'en.

FarveLAB er venligst støttet af Lund Fonden, og udviklet i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum og arkitektfirmaet GUSTIN Landskab.